Hvordan bliver jeg medlem? / Optagelsesprøve

Er du interesseret i at blive en del af et af Aarhus’ bedste kor?

Hvis du også brænder for at synge og elsker at nynne med på radioens hitlister, vil du passe helt perfekt ind sammen med os. Vi holder optagelsesprøver i august og i januar, så skriv til os og meld dig til allerede i dag, så kontakter vi dig, når det er tid til at optage nye medlemmer.

____________________________________________________________________________

Sådan foregår optagelsesprøven

Optagelsesprøven tager omkring 10 minutter og består af, at du synger et solostykke samt udfører mindre rytme- og sangøvelser. Medlemmer af bestyrelsen samt korlederen vil være til stede under prøven. Optagelsesprøven finder oftest sted en søndag, sådan at du allerede kan deltage i din første øver dagen efter, hvis du er så heldig at komme med.

Til optagelsesprøven vil du blive bedt om at synge en sang af eget valg, og du er selvfølgelig velkommen til at tage noder og tekst med. Du må også gerne spille klaver eller guitar til eller muligvis få vores korleder til at akkompagnere dig, hvis du har brug for det.

Du kan melde dig til optagelsesprøven her.


Vi glæder os til at se dig!