Om Guess What!

Guess What! er et af de gladeste og mest velklingende kor i Århus, og vi stiller gerne op til koncerter og festlige arrangementer rundt omkring i byen.

De første toner fra Guess What! kunne høres i  2006, da en gruppe studerende og færdiguddannede fra mange forskellige uddannelser  fandt sammen for at dele deres passion for musik. Alle havde de nemlig det tilfælles, at sang gjorde dem glade i låget, og det har ikke ændret sig den dag i dag, hvor koret består af 25 sangglade stemmer og vores dygtige dirigent, Anders Thorup.

Vi øver hver mandag kl. 19:00-21:30 i sognehuset ved Skt. Lukas kirke, og der er altid fuld drøn på, når vi folder os ud i gamle klassikere eller nogle af tidens absolut fedeste numre. Vi giver den gas, uanset om vi synger Coldplay, Kings of Leon, Amy Winehouse eller Toto og formår at sætte gang i selv det sløveste publikum.

Vi kan synge helt op til 8-stemmigt, idet vi består af:

1. sopraner
2. sopraner
(3. sopraner)
1. alter
2. alter
(3. alter)
Tenorer
Basser

Guess What! er egentlig en sangforening, der er styret af en bestyrelse og af korlederen, men den drivende kraft er så absolut vores medlemmer, der skaber et fantastisk sammenhold og en smittende energi, hver gang vi mødes. Bestyrelsen er udvalgte medlemmer er koret, mens vores dygtige korleder er uddannet inden for Musikvidenskab. 

 



Psst! 
Du kan høre en lille smagsprøve af vores repertoire under menupunktet "Lyd & billeder". 


Mangler du nogle til at synge til dit arrangement, kan du kontakte os her